Rodvin: Den Komplette Guide

Rodvin har fascineret mennesker i artusinder. Fra maegtige Baroloer til elegante Bourgogne repraesenterer rodvin en uendelig verden af smag, traditioner og muligheder.

Hvad er Rodvin?

Rodvin faar sin farve fra drueskallerne, som forbliver i kontakt med mosten under gæring. Jo laengere maceration, jo dybere farve og mere tannin. Rodt pigment (antocyaniner) og tanniner ekstraheres fra skaller, kerner og stilke.

De Store Rode Druesorter

Pinot Noir

Bourgognes hjerte og sjaeal. Pinot Noir er notorisk vanskelig at dyrke men belonner med vine af sjelden elegance og kompleksitet. Smagsprofil: Kirsebær, jordbær, svampe, skov, krydderier. Let til medium krop med silkeblode tanniner. Bedste regioner: Bourgogne, Champagne, Oregon, New Zealand.

Cabernet Sauvignon

Kongen af rode druer. Cabernet giver kraftfulde, strukturerede vine med langlivspotentiale. Smagsprofil: Solbaer, ceder, grafik, tobak, mørk chokolade. Kraftig med markante tanniner. Bedste regioner: Bordeaux, Napa Valley, Coonawarra.

Merlot

Cabernets blodere foetter. Merlot giver frugtdrevne, tilgaengelige vine - men kan ogsaa naaa hojder som i Pomerol. Smagsprofil: Blommer, kirsebær, chokolade, urter. Medium til fuld krop, blode tanniner.

Syrah/Shiraz

Kraftfuld og krydret. Syrah fra Nordrhone er elegant og pebret, mens australsk Shiraz er fed og generoes. Smagsprofil: Blåbær, peber, bacon, lakrids, violet.

Nebbiolo

Piemontes skaersild. Nebbiolo giver tannintunge vine (Barolo, Barbaresco) der kraever lagring. Smagsprofil: Kirsebær, roser, tjaere, troefel, laeder.

Sangiovese

Toscanas flagskib. Chianti, Brunello og Vino Nobile er alle baseret på Sangiovese. Smagsprofil: Sure kirsebær, tomat, urter, te, tobak.

Tempranillo

Spaniens svar på Pinot Noir. Elegant i Rioja, kraftfuld i Ribera del Duero. Smagsprofil: Kirsebær, laeder, vanilje (fra eg), tobak.

Gamay

Beaujolais-druen. Gamay giver lette, frugtige vine der ofte serveres let kolet. Smagsprofil: Kirsebær, banan, stenbær, blomster.

Produktion af Rodvin

Maceration

Kontakten mellem skaller og most er afgoerende. Varighed varierer fra dage (let vin) til uger (kraftig vin). Teknikker: - Koldt blod (pre-fermentation): Ekstraherer farve og frugt - Pigeage: Nedpresning af skallerne - Remontage: Pumpning af most over skaller

Gaering

Rodvin gaeres varmere end hvidvin (25-30 grader C) for maksimal ekstraktion.

Egefadslagring

Mange rodvine modnes i egefade, der tilfojer vanilje, krydderier og blodgor tanninerne.

Naturvin og Rodvin

Naturvinsproducenter undgaar manipulation:

• Hele klaser (carbonic maceration) for lethed og frugt
• Minimal svovl eller svovlfri
• Ingen filtrering
• Ofte laengere maceration for naturlig stabilitet

Serveringstemperatur

• Let rodvin (Gamay, ung Pinot): 13-15 grader C
• Medium rodvin: 15-17 grader C
• Kraftig rodvin: 17-19 grader C

Undgaa for varm servering - det fremhaever alkoholen.

Dekantering

Unge kraftige vine: 1-2 timer for at abne op Gamle vine: Kort dekantering for at separere sediment

Madpairing

Let rodvin: Charcuterie, svampe, pasta med tomatsauce Medium rodvin: Gris, kylling, pizza, hard ost Kraftig rodvin: Oksekod, lam, vildtt, modne oste

Lagring

Rodvins lagringspotentiale afhaenger af struktur:

• Let rodvin: 1-5 aar
• Medium rodvin: 5-10 aar
• Kraftig rodvin: 10-30+ aar
• Ikoniske vine: 50+ aar

Danske Rodvine

Trods det kolige klima producerer Danmark rodvin fra sorter som Rondo, Regent og Leon Millot. Disse hybriddruer klarer den korte danske vaekstsaeson og giver lette til medium rodvine med frisk syre og bærfrugt.